QI GONG Instruktør Uddannelse

QI GONG Instruktør Uddannelse

_DSC2484

Om uddannelsen

Uddannelsen til Neo European Qi Gong Instruktør tager 1 år og er bygget op omkring en blanding af 7 weekend-moduler og 30 x 2,5 = 75 lektioners øveaftener, i alt 160 lektioner.

Du vil lære den grundlæggende klassiske Medicinske Qi Gong, Natur Gong, Meridian Qi Gong, og teorien bag Traditionel Kinesisk Medicin og 5 Element teorien, som er baseret på Taoismen.

Du vil lære, hvor alle meridianer løber på kroppen, og hvilke fysiske og følelsesmæssige funktioner meridianerne relaterer til.

Du vil lære en masse forskellige diagnoseteknikker, samt blive bevidst om din rolle som instruktør og underviser.

Det vigtigste for mig er, at du lærer at være centreret, inden du går i gang, og at du fornemmer energien, og får fornemmelsen af, at du kan bevæge den.

Det tager flere års træning at lære at åbne indre sluser, men jo nemmere du forestiller dig det er, jo hurtigere vil det gå.

Ligesom det at forbinde sig med himlen, jorden og naturen føles virkeligt og ikke bare fiktivt.

_DSC2473

 

Uddannelsen giver dig et bredt og solidt fundament, så du bliver i stand til at udvikle din egen stil. Der findes ingen klassiske formler på, hvordan faget udøves. Der findes en teoretisk grundviden og en masse teknik.

De fleste instruktører lægger meget vægt på teknikken, på fingerstillinger, højden af dine hænder, ryggens holdning osv. Og det er vigtigt, men min tilgang er, at teknikken kommer mere af sig selv, når først du har fået fat i energien.

Jeg håber at kunne medvirke til, at du finder dine egne kvaliteter og forcer, så du fremover arbejder med det fokus, som giver dig mest mening.

Når du har fundet dig selv i Qi Gongen bliver du aldrig træt af dit erhverv.

Det bliver en konstant udfordring med mulighed for udvikling og forandring.

 

Undervisningen

Uddannelsens weekend-moduler afholdes i lokalerne i København i tidsrummet 10.00 – 17.00 både lørdag og søndag. Hvis du kommer langvejs fra, vil du kunne overnatte i lokalerne. Der er et stort køkken, og der er mulighed for at tilberede lette måltider og frokost sammen eller alene.

Se datoer og undervisningsplan her!

 

Øveaftener

På øveaftener repeterer vi alle øvelser, så du til sidst kan rækkefølgen på rygmarven, og vi gennemgår det, som det forudgående weekendkursus har handlet om. Derudover vil der ofte være et kort oplæg om forskellige meridianmæssige ubalancer og andre informationer, såsom råd om ernæring osv., som er relevant for uddannelsen.

En del af uddannelsen indebærer også, at du prøver dig selv af som instruktør, først ved at undervise os andre på holdet, og senere kan du både gøre det lokalt, ved at oprette dit eget hold, eller også enkelte gange ovetage undervisningen på Skolen for de hold, som er på stedet, og som er åbne for alle. Om sommeren f.eks. i parken.

Se datoer for alle øveaftener her!

Optagelse på uddannelsen

Du skal til en forudgående orienterende samtale og udfylde en uddannelses aftale, men kender jeg dig fra et af mine weekendkurser, er der ingen grund til denne samtale.

Du er først sikret en plads på uddannelsen, når du har betalt depositummet på 3.000 kr.

Hvis du fortryder, inden uddannelsen starter, får du hele beløbet retur.

Hvis du vælger at springe fra undervejs, får du intet retur.

Download, print og send mig denne udannelses-aftale:

UddannelsesAftaleNeoEuropeanQiGongInstruktør

Efteruddannelse

Når du er færdig som Neo European Qi Gong Instruktør, vil du altid være velkommen til at deltage i de ugentlige øveaftener, og evt. assistere mig ift. fremtidig undervisning. Du vil også blive tilbudt forskellige weekendworkshops, som tjener det formål at fordybe, udvide og inspirere. Bl.a. den del, hvor du forbinder dig med forskellige elementer (træer, vand, vind osv.) og udvidet chakra Qi Gong, vil være en del af indholdet. Men forhåbentlig dukker der også af og til en spændende ”Master of Qi Gong” op og inspirerer os.

 

Litteratur

Du kan sagtens gennemføre uddannelse blot med det omfattende undervisnings materiale, du får udleveret af mig.

 

Pris & Betaling

Prisen for uddannelsen er 21.000 kr.

Depositum på 3.000 kr. Betales ved tilmelding og for at sikre dig en plads.

Betales alt på en gang gives rabat på 2.000 kr. (dvs. 19.000 kr.).

Du kan betale for uddannelsen på to måder. Enten en kontant afregning af hele beløbet på én gang eller en månedsvis afregning på 1.800 kr. pr. måned.

Afdraget betales hver d. 1. i måneden i alle måneder (i alt 10 måneder). Første gang d. 1. september 2017, sidste afdrag d. 1. juni 2018.

 

Jeg glæder mig til at dele dette forløb med dig 😉

Har du spørgsmål så skriv eller ring endelig.

Mange varme hilsner Clauss: 23 84 93 44