“Hvad så nu?”

vores-kursus-kopi_orig

Hvad skal der til for at få dine frø til at vokse frem denne sommer?
Foråret er normalt et magisk tidspunkt til at genforene eller forbinde dig med de ønsker og drømme, du har inde bag alt det, der er din hverdag, dine vaner og dine værdier. Måske har corona-tiden vendt op og ned på det naturlige flow i dit år og din kropsrytme. Sommerener normalt det tidspunkt, hvor vi nærer og plejer vores ønsker, drømme og sjæl.
Juni er en overgangsfase mellem forår og sommer, som meget afhængig af omstændighederne (fx. eksamen, ambitioner, konfirmationer, afslutninger, ferieplaner og andre planer) kan være lidt stressende. Jo skarpere vi er i vores intentioner, jo lettere og mere dynamisk bliver vores sommer. 
Øget bevidsthed, større opmærksomhed, klar intention og lethed i kroppen giver de optimale betingelser for at skabe det, du drømmer om. Og det er netop det, vi inviterer dig med til den 6. juni kl. 10-17.*

Billede

Clauss deler af sin viden om forårets og sommerens påvirkning af dine organer, meridianer og dit sind. Og også hvad der sker, når vi bliver bragt ud af balance.
Du bliver ført gennem udvalgte og balancerende Qigong øvelser, som du kan lave, uanset om du har prøvet Qigong før eller ej.
Cassandra guider meditationen, der tager dig videre ind, hvor du kan møde det, som gerne vil med ud i lyset og få mere plads i dit liv. 
Vi arbejder sammen om at gøre denne dag ganske særlig for dig og har allerede sået frøene til nogle forrygende timer med indsigter, hjertelighed og fornyet energi. Vi glæder os til at se det ske. Vi glæder os til at se dig.
Kærlig hilsen

Cassandra & Clauss

Billede

Clauss Mattio Julian Gyllun har siden 2000 været  Zen Shiatsu behandler. Han uddanner studerende til at blive Zen Shiatsu Terapeuter,
Qi Gong Instruktører og 5 Element Terapeuter.
Clauss underviser ugentligt grupper i Qi Gong og har siden 2005 skabt en metode som er sammensat af traditionel Medicinsk Qi Gong, Natur Gong og Meridian Qi Gong.
Siden 2011 har Clauss undervist andre behandlere i 5 Element teorien (Traditionel Kinesisk Medicin) og Kropsterapi.

Du kan læse mere her

 

img-0902-2

Cassandra Martha Mohildy har siden 1998 været krops- og samtaleterapeut, og har også siden 1998 arbejdet med grupper.
I sin faglige rygsæk har Cassandra samlet viden fra psykologien, psykoterapien, afspændingspædagogikken, psykomotorisk terapi, shamanismen, meditation, konflikthåndtering, biodynamic kropsterapi, forløsningsteknikker og kropstræningsmetoder som fx. pilates og yoga.
Du kan læse mere her
*Sted Gersonsvej 69, 2900 Hellerup  –  Der er plads til 14 deltagere.
Pris 750 kr. som du kan indbetale sådan her
Tilmelding inden d. 1. juni 2020 til Cassandra eller Clauss