Migræner
Der finder mange forskellige årsager til at nogen udvikler migræner, og andre ”bare” hovedpiner.
De fleste gange er en migræne en hovedpine, som er udenfor kontrol, og ikke kan dæmpes i opløbet. Der findes varianter, hvor dem, som kender sin migræne godt, kan forebygge og enten gå i seng og sove hovedpinen væk, så den ikke udvikler sig, eller lave strækøvelser, eller trykke på forløsende punkter, sådan at spændingen klinger af.
Dem som har migræne, har ofte været i lange og mange forskellige behandlings forløb og konstaterer at intet hjælper, og alt har været spild af penge.
Desværre er der ikke en nuanceret opfattelse af årsagerne til migrænen, og der er heller ikke det fornødne ansvar tilstede hos dem som har migrænen, da fornægtelsen/fortrængning er en del af mønstret.
Dette er lidt hårdt skrevet, men jeg mener det faktisk kærligt, for det sidste man skal gøre, er at bebrejde sig selv. Det har ens omgivelser ofte meget travlt med, så man har rigeligt at se til..
Der findes 6 forskellige typer Migræne, og indenfor disse 6 typer findes der varianter, som afspejler mønstre som bunder i enten for lidt eller for meget energi.
Så hvis nogen påstår, de har en generel mirakelkur mod migræne, så er det ikke muligt. Da de tilstande der skal behandles, overhovedet ikke er i nærheden af at have sammenfald eller årsag.
De 6 typer migræne er:
- En Urinblære meridian migræne
- En Mave meridian migræne
- En Galdeblære meridian migræne
- En Tyktarms meridian migræne
- En Lever/Nyre meridian migræne
- En Aura migræn
En Urinblæremeridian migræneer forbundet til spændinger i kraniekanten (f.eks fra piskesmæld), som trækker op fra nakken og frem i panden og ind bag øjnene. Eller som kommer fra sacrum og halebenet. Enten som en spændingstilstand, eller en kraftløsheds tilstand.
Fokus på at sætte grænser eller få dem overskredet, og finde sig i det.
En Mavemeridian migræneer forbundet med livsglæde, eller det modsatte = mangel på appetit, eller den hormonelle cyklus, dvs. migrænen optræder i forbindelse med hormonelle reaktioner, som f.eks. menstruations cyklus, overgangsalder, fjernelse af livmoderen eller spændinger i livmoderen. Opstår i tindingerne.
En Galdeblæremeridian migrænesom skyldes en spændingstilstand, og en følelse af at skulle tage sig sammen, eller en kraftløshed, hvor alt virker uoverskueligt, og man orker ikke at gøre noget som helst. Endelig følelsen af afmagt og resignation. Opstår som en halvsidig spænding.
Tyktarmsmeridian migræneer ofte en reaktion på noget fødevaremæssigt intolerance. Dvs. man bliver ved med at spise noget, som man i virkeligheden ikke kan tåle, men er selvfølgelig ikke bevidst om det, eller vælger at spise det alligevel og så tage tæskene bagefter. Det kan f.eks være rødvin eller sukkerrige produkter. Det kan også skyldes fortrængt ubearbejdet dyb sorg, som ligger så langt gemt væk, fordi den er for smertefuld til at håndtere, eller fordi den ligger i underbevidstheden, og muligvis skabt så tidligt i livet, at man ikke er voksen bevidst om det. Andre symptomer i den forbindelse er ofte smerte i albuen og skulderen (tennisalbue og kold skulder samt smerte i kanten af lænden). Opstår i panden.
Lever/Nyremeridian migræneer ofte en forgiftning af de respektive organer. Det er primært medicin, som belaster og forgifter organet, men kan også være skadelige kemikalier/stoffer, som er indeholdt i vores fødevarer, og som nogen har nul tolerance overfor. Opstår i toppen af issen.
Aura migrænesom den sidste. Den er fuld ud konventionelt beskrevet, og hvis man har den og de varianter, som de optræder under, er man ikke i tvivl, og man er ofte velinformeret via sin læge. Det er dog sandsynligt at der ligger følelser af afmagt bag Aura migrænen, men det er slet ikke entydigt. Blot vigtig at give det en tanke eller refleksion, hvis man lider af Aura migræne.
Migræne og hovedpine:
Migrænerneer meget fysisk invaderende, og kan resultere i stor lysfølsomhed, kvalme, opkast og mange former for lugte allergi.
I traditionel kinesisk medicin arbejder man med to former for ubalance. Der kan være for meget energi i en meridian (en spændingstilstand) eller for lidt energi ( kraftløshed, tomhed, resignation, opgivenhed).
Groft generaliserende er det sådan at de fleste hovedpiner er tilstande af for meget energi, altså en underliggende spændingstilstand.
Mens migrænerne ofte bunder i for lidt energi tilstande.
Disse mønstre er ofte mere skjulte og er mere eller mindre ”usynlige” for personen selv. Stille sorg, selvbebrejdelse, skyld og skam, og afmagt/magtesløshed er stille og nærmest usynlige tilstande, som i virkeligheden ikke ”larmer” så meget som f.eks gråd eller vrede.
Undersøgelser viser at det primært er kvinder, som rammes af migræne, et sted mellem 65 – 80 % er kvinder.
Urinblære meridian migræne:
Urinblæremeridian migræneer en migræne som starter som en stærk lysfølsomhed, og en kraftig spænding i nakken, som langsomt ”kravler” op over hovedet frem til panden og ind bag øjnene.
Rent fysisk er der ofte problemer med nogle af rygsøjlens led. Som regel i nakken, og ofte skyldes det piskesmæld eller piskesmældsagtige smerter. Disse smerter kan ligeså sandsynligt stamme fra korsbenet eller sacrum. Hvis der er en låsthed i korsbenet, vil det påvirke hele rygsøjlens fleksibilitet, og vil forplante op i nakken, hvor bevægelsen stopper og ligesom kommer til udtryk.
I sjældne tilfælde kan migrænen være opstået i forbindelse med en epiduralblokade, eller udtagning af spinalvæske. Hvis spinalvæsken efterfølgende lækker, eller der gennem længere tid forbliver et ændret tryk i rygsøjlen, da der er taget noget væske ud, vil det give denne form for alvorlige og langvarige hovedpine, som i sidste ende kan aktivere et migræne agtigt mønster. Dette tryk kan reguleres ved at trykke på punkter på centrallinien i hovedbunden eller på UB lige under lægmusklen og ned til kanten af hælen i begge ben.
De mest almindelige mønstre handler om problemer med at sætte grænser. Enten et ekstremt fokus på at sætte grænser, og en konstant konflikttilstand med sine omgivelser, eller også det modsatte; at man har svært ved at sætte grænser. At man tidligt har fået sine grænser overskredet af invaderende autoriteter, så som forældre, skolelærere, søskende o.l.
Senere i livet finder man partnere, som udviser samme form for grænseløshed, og af konfliktskyhed, angst eller kærlighed bider man det i sig, og enten siger til sig selv, det går over eller undskylder vedkommende, hvis andre overværer det. Men et eller andet sted kommer det ind under huden på en, og man bebrejder sig selv, man ikke siger fra, eller kompenserer ved at indtage magtfulde positioner på arbejde, fritid eller organisatorisk, så man gennem sin position kan skabe respekt om sin egen person.
Desværre kan det, når man er presset og ikke har overskud, resultere i at man ”kommer til at misbruge” sin magt, og i virkeligheden gentager det mønster man selv er offer for.
Disse personer lider ofte af mangelfuld selvindsigt, fordi Urinblære meridianen også handler om det eksistentielle i livet. Dvs. hvem du er og vores selvopfattelse og selvrespekt. Så når der pilles ved den forestilling, så er det for angstprovokerende til, der for alvor gøres noget radikalt ved det.
Der kan opstå fragmenter af forsøg på at arbejde med disse mønstre, men hvis migrænen ikke indenfor kort tid ændrer sig, så opgiver de forsøget. De er ofte også presset af en rigid partner, som bebrejder dem, at bruge oceaner af penge på nytteløse behandlinger, kure, urter eller kosttilskud der ikke virker. De ser ofte kun løsningen i smertestillende medicin, og ryster på hovedet af alt andet. Så det er virkelig op ad bakke, og en negativ spiral, som er vanskelig at bryde.
Når det endelig sker, er det ofte i forbindelse med brud, skilsmisse eller dødsfald, hvor den som udøver grænseløs adfærd forsvinder ud af livet. Kort tid efter aftager hyppigheden af migræneanfaldene, og det får selvfølgelig personen til at reflektere, og i det øjeblik, er de parate til at gå ind i et dybere arbejde, velvidende at historien kan gentage sig selv, hvis der ikke sker ændringer. Så det i sig selv er motiverende.
Denne form for migræne kan yderligere kompliceres, hvis der også optræder galdeblære meridian og hormonelle mavemeridian migræne mønstre. Så er det virkelig op ad bakke, og meget svært at gennemskue, hvad der er hvad. Også for behandleren, og man skal virkelig stole på sin diagnose (hara diagnose), når man behandler.
Personer som lider af denne form for migræne har ofte også en meget ”stiv gang”. Ryggen og specielt lænden virker låst, og det ses på deres gang. For disse personer er deres madras virkelig en meget vigtig ting. Det er vigtigt at ryggen kan hvile, og ændringer eller en fremmed seng, kan udløse hovedpine eller murren i ryggen.
Mavemeridian migræne
De mest typiske mavemeridian migræne mønstre er forbundet med hormonelle cyklusser. Det kan være i forbindelse med menstruation og overgangsalder. Typisk overvejer man eller får ordineret hormonplastre eller hormonindsprøjtninger. Mange oplever at migrænen forsvinder eller ændrer sig i forbindelse med graviditet, eller ophører når man kommer i overgangsalderen.
Nogle typer, og i traditionel kinesisk medicin er det specielt Jord typer, er meget følsomme overfor forstyrrelser eller uregelmæssigheder i forhold til alle kroppens cyklusser. Det kan være spisetider og søvnmønstre. Hvis disse mønstre forstyrres, vil der komme en reaktion, og en af dem kan være migræne. Ofte ser man f.eks sygeplejersker med døgnarbejde eller skiftende arbejdstider, hvor også deres frokost pauser bliver rykket eller helt forsvinder, da der hele tiden opstår akutte situationer, eller personalemangel pga. af sygdom eller lav bemanding.
Den nødvendige sunde kost bliver erstattet af den hurtige kiosk snack eller fastfood og chokolade, slik, kager og is.
Hvis de oven i købet er single mødre, og har børn i skolealderen, plages de ofte af skyldfølelse, ked af det hed og bekymring over ikke at gøre nok for deres børn.
Det er afgørende for disse mødre, at de personer, som lægger deres arbejdstider, ikke kun er restriktive regnearkspersoner, men har en menneskelig forståelse og indsigt i, hvor vigtig det er, at personalet oplever der kan tages hensyn til familiemæssige forhold.
Som man sikkert kan regne ud er det mest kvinder, som lider af Mavemeridian migræne. De oplever sig ofte forsømte, og samtidig giver de al deres omsorg til patienter og deres børn, kæreste/mand, veninder og venner.
De har svært ved at sørge for at få fyldt deres eget omsorgs beholder op. Hvis de samtidig oplever personer, som opfører sig krænkende, taler ned til dem, bebrejder dem og viser dem mistillid, vil dette føre til ”kvalme”, at man har fået følelsesmæssig nok af noget.
Når trætheden og udmattelse og en lille opgiventhed sætter ind og får overtaget, så havner man i en nedadgående spiral, som kan udløse disse migræneanfald.
De starter som en spænding i tindingerne efterfulgt af kvalme, og ofte følger opkastninger med. Det er tydeligvis en reaktion på at kroppen er udmattet og trænger til hvile, og det sørger migrænen så for.
Under dynen, nedrullede gardiner og bare sove. Endelig en legal grund til at sove. Og ikke mindst accepteret af omgivelserne.
Bedste kure mod denne form for migræne er regelmæssighed. Regelmæssig søvn, regelmæssige måltider, regelmæssig sex, regelmæssig motion. Derudover arbejde med selvværdstræning, og at kunne udtrykke sine behov.
Gråd er også en forløser af denne tilstand, og det er faktisk vigtig, man giver sig selv lov til at tude ud. Hvis den ikke udtrykkes, vil man gå i en tilstand af tristhed eller ked af det hed, og der er masser af forhold i ens liv, som kan forstærke tilstanden i form af skyld, skam og bekymring.
Galdeblære Migræner/Hovedpiner:
Galdeblære migræneer karakteriseret ved, at den starter som en halvsidig spænding, og trækker fra kraniekanten op mod panden, og ned i nakken/skulderen, og trykker som en kniv inde bag øjet, som en skarp spids smerte.
Ofte har man haft denne form for hovedpine igennem længere tid, og den er sværere og sværere at få bugt med. En større lysfølsomhed og kvalme melder sig.
Grundmønstret er at man tager sig sammen. Trækker skuldrene op til ørerne, bider tænderne sammen og overlever. Reaktionen på at dette har foregået i rigtig lang tid, er enten at mønstret er blevet ”kronisk”, altså en måde at leve på, hvor man ikke rigtigt får slappet af, spændt ud, givet slip, holdt ferie osv. Eller også er reaktionen afmagt. Man orker ikke mere, man er tappet for energi og engagement. Man resignerer. Men inderst inde ved man godt, man burde kæmpe. Denne konflikt eller tomrum mellem at tage sig sammen og så afmagt, giver grobund for skyldfølelse, skam og selvbebrejdelser. Det foregår i en indre meget privat stilhed, fordi man i virkeligheden er flov over, man ikke lever op til egne forventninger, og måske mærker presset fra familie, manden, konen, banken, kommunen, jobcenteret, bossen osv..
Galdeblære migrænenrelaterer til spændinger i sener og led, specielt fra nakke og skuldre.
Spændingshovedpine skyldes man forsøger at tage sig sammen, fordi man er presset og i virkeligheden føler sig træt og udmattet.
Når der mangler energi på Galdeblæremeridianen vil det være resultatet af en langvarig kamp, en uoverskuelig proces med sygdom, ombygning, eller ophobede bunker af opgaver på skrivebordet, som skaber følelsen af afmagt.
Nu orker jeg bare ikke mere. Jeg kan ikke overskue det længere.
Jeg magter ikke at åbne min post. Jeg er havnet i en gældsspiral, og kan ikke længere se, hvordan jeg får betalt mine regninger.
Der er så mange opgaver, at jeg bliver lammet, og ved ikke, hvor jeg skal starte.
Afmagt og opgivelse er det modsatte af at tage sig sammen og få handlet.
Begge forhold griber dybt ind i Galdeblæremeridianens energi.
Afmagt kan også opstå, når man som barn ser sine forældre misbruge og spilde deres liv med alkohol, stoffer, kriminalitet eller handlinger, som kun fører til noget negativt. Der er intet du kan gøre. Bare kigge på.
Der er flere og flere, som finder ud af at deres allergi, faktisk er bundet til følelsen afmagt.
Det betyder bare at følelsen af afmagt kan føre til forskellige fysiske tilstande, og at en masse andre forhold er afgørende for, om det udmønter sig i migræne eller ej.
Når der mangler energi på Galdeblæremeridianen, er det ofte en vanskeligere proces at gå ind i. Som regel er de migræner der er forbundet med galdeblæren meget sejlivede og ikke lige til at få bugt med. Det der skal til er en ændring i tanker og handlinger, og lider man af kraftløshed og afmagt, er det utroligt uoverskueligt at gå i gang.
Man håber bare at en ”pille” eller et bestemt tryk på et punkt, kan få det til at stoppe. Når man så endelig har det bedre, så er man ikke længere så motiveret for at gøre noget JDet er vist meget normal og genkendeligt J
Når vi presser os selv for at præstere, så kommer vi til at overskride vores egne grænser. Men hvad er motivet for at ville præstere? Vi ønsker at være tilfredse i livet, at få anerkendelse og ros. Et eller andet ubevidst sted sætter vi lighedstegn mellem rod, anerkendelse og kærlighed. Så det handler ofte om lavt selvværd og manglen på selvrespekt og anerkendelse af egne færdigheder. Det handler derudover om at skabe overskuelighed og lave delmål; at give sig selv ros for det der faktisk er nået og udført.
Hvis fokus udelukkende er på målet, så er man aldrig tilfreds. Hele perioden frem til målet er præget af utilfredshed. Dette bliver for mange et mønster med selvsabotage, hvor man foretager valg, som i virkeligheden ”stjæler ens tid”. Man er hele tiden er bagefter, og er i en vedvarende stresstilstand med uro, og en konstant spænding i nakken og skuldrene. Tilfredshed får dig til at sænke skuldrene og slappe af.
En anden variant er at Galdeblære meridianen ofte også omtales som Diplomaten. Dvs. Man påtager sig roller som mægler eller mellemleder, og forsøger at løse spændinger eller problemer mellem personale og ledelsen. Man kommer til at sidde mellem to stole, og helt afhængig af, hvor god og hvor meget støtte man får i den situation, kan det udløse følelsen af irritation (spænding) eller afmagt. Hvis det står på gennem længere tid vil hovedpinen ændrer sig til mere migræneagtig tilstand, og når først migrænen er inviteret ind i kroppen, så skal der mindre og mindre til for at udløse den.
Det som kan medvirke til at forbedre tilstanden er man giver sig selv mulighed for at virkelig sænke skuldrene og slappe af; lave afspænding, få sex (orgasmen udløser en spænding og genererer tilfredshed), dyrke motion (hvor du bagefter føler dig afspændt), dyrke Qi Gong, meditation, og eller yoga. Det man skal undgå er f.eks lange motionsløb, hvor man igen presser sig selv ud over egne grænser, med mindre det medfører en dejlig tilfredshed.
Tyktarmsmeridian migræne
Tyktarmshovedpinen er måske den mest enkle at forstå og også at gøre noget ved. Man skal blot holde op med at spise/drikke det som udløser den. Hvis man er tvivl om hvad det kan være, så anbefaler jeg at man starter en eliminationsdiæt, hvor man starter med at spise primært rodfrugter, og ganske lidt fisk og kylling. Med en uges mellemrum inkluderer man så fødevarer en for en, og lægger mærke til, hvordan man reagerer på dem. Hvis der en er bestem fødevare som udløser migræne, så er man ikke i tvivl. Man tager hele kuren, da der kan være tale om flere grupper. De mest almindelige er: mælk, æg, melprodukter, sukker, færdigretter, nødder og i sjældne tilfælde frugt (sikkert fordi de er sprøjtede? ), rødvin, alkohol osv..
Disse ”Tyktarmstyper” har endvidere ofte også udviklet en stærk mental rationel sans. Er meget omhyggelige, pålidelige og har brug for orden og forudsigelighed.
Der er et element af kontrol og perfektionisme over dem, og de bruger rigtig meget energi på at kontrollere deres følelser.
Det er ikke fordi, de bevidst vil fortrænge følelser, men de har brug for mentalt og rationelt, at forstå hvorfor man reagerer, som man gør.
Hvis sådan en type oplever meget dyb smertefuld sorg, og ikke får bearbejdet og udtrykt den, vil sorgen ligge som en stille svamp i sindet, suge energi, og en stor følelse af tomhed, melankoli og tristhed vil ligge, som en skygge over sindet.
Når man i sit tristhedsmode, vil man ofte reagere med træthed og mangel på energi, og en naturlig reaktion er, at så må man bare tage sig sammen. Så man aktiverer der føromtalte Galdeblære mønster. Trækker skuldrene op til ørerne og bider tænderne sammen. Det kan i første omgang udløse en halvsidig Galdeblære hovedpine, som så afløses af en dybere og mere invasiv smerte i panden, der ligesom stråler frem, som et indre tryk.
Man kan forestille sig at der energimæssigt bliver for stor forskel mellem der, hvor der er tomhed, og der hvor der er spænding.
I naturen udløser det tordenvejr, og det kan vi sagtens forstå J
Nogle oplever faktisk også at der ligesom trækker lyn fra den ene side af hovedet til den anden.
Udover at det gør ondt, er det også ret skræmmende, fordi det er nærliggende at tro man er ved at få en hjerneblødning eller der er noget alvorligt galt med hovedet. Man kontakter lægen, kommer til neurolog, som scanner hovedet, og fortæller at man ikke kan se noget.
I de værste tilfælde foreslår neurologen, at man begynder at tage lykkepiller, da det må være psykisk, når man nu ikke kan se noget fysisk. Ganske håbløst.
Sorg kan optræde på mange måder i sindet, og kan være udløst af mange forskellige forhold, som ikke nødvendigvis handler om at nogen er død. Det kan være bristede illusioner, skilsmisse, tab af venskab eller at man har mistet alt i forhold til en person, man så op til.
Som tidligere nævnt kan tomheden også skyldes en fortrængt ubearbejdet dyb sorg, som ligger så langt gemt væk, fordi den er for smertefuld til at håndtere. Eller fordi den ligger i underbevidstheden, og muligvis skabt så tidligt i livet, at man ikke er voksen bevidst om det.
Andre symptomer i den forbindelse er ofte smerte i albuen og skulderen (tennisalbue og kold skulder samt smerte i kanten af lænden), samt nasale problemer med bihuler eller allergiske reaktioner overfor specifikke lugte.
Lever/Nyremeridian migræne
Lever og Nyre meridian migræneer ofte en forgiftning af de respektive organer. Det er primært medicin, som belaster og forgifter organet, men kan også være skadelige kemikalier/stoffer, som er indeholdt i vores fødevarer, og som nogen har nul tolerance overfor. Migrænen kommer som en trykken i toppen af hovedet omkring issen, og er ofte forbundet med smerter under fødderne og i og omkring anklerne.
Migrænen kan komme i forbindelse med indtag af netop det, man ikke kan tåle, eller hvis organet bliver overbelastet i forbindelse med sygdom eller mangel på søvn og stor træthed.
Den kan også komme i forbindelse med menstruation, hvor leveren ”holder blodet tilbage”. Det er ret enkelt at behandle netop denne tilstand. Symptomerne er klumpet lidt brunt gammelt blod, voldsomme kraftige blødninger, hvor slimhinderne som et plaster bliver revet af.
Denne spænding forplanter sig til hele underlivet, og man mærker også ligesom ”stød” op i æggelederne ved ægløsning og før menstruation.
Som oftest er det meget fysiske migræner, men i få tilfælde kan der ligge mønstre af angst (nyrerene) eller undertrygt vrede/frustration (leveren) bag migrænen.
Følelserne får de respektive organer til at ”stivne”.
Ligesom vi kan tisse i bukserne af skræk, hvor man slipper kontrollen over et organ, kan vi trække skuldrene op til ørerne, og på samme måde kan der opstå spændinger i organerne.
Når et organ spænder op, så mindskes dets funktion, og dvs. så vil der ikke være den samme rensning af blodet som tidligere, og derfor en nedsat tolerance.
Når affaldsstofferne ikke udskilles gennem organerne, så havner de i blodet og transporteres rundt i kroppen, og ophobes i vævet, led og kapillærvæv. Det kan være det, vi oplever som smerte, udover selve migrænen.
Stress er klart en faktor, som kan sætte gang i migrænerne.
Stress er i traditionel kinesisk medicin forbundet med nyrerne og et større indhold af stresshormoner i blodet, som kortisol, adrenalin, noradrenalin, samt blodets indhold af sukker, fedtsyrer og proteiner, som også øges ved stress.
Stress kan påvirke alle meridianerne, afhængig af hvilke andre mønstre der ligger til grund for ubalancen. Men stressen fungerer ligesom en turbo, og speeder de processer op som måske er afgørende for om det bliver til hovedpine eller migræne.
En indre stresstilstand er en tilstand, hvor alt i kroppen er på vagt, og ikke slapper af. Det går ud over søvnen, nedsætter vores energi, påvirker vores restitutionsevne og svækker vores immunforsvar.
For at få bugt med disse former for migræne, skal man naturligvis forsøge at mindske stressen i kroppen, og stoppe med at indtage det, som udløser det. Det er endvidere en vældig god ide at tage nogle af de organ udrensnings kure, som er lette at finde på nettet.
Der er en masse som ikke tillægger disse kure nogen værdi, men der er altså nogen som oplever en kæmpe forskel før og efter.
De er forholdsvise harmløse og koster under 100 kr. Endelig anbefales det at lave Qi Gong, Yoga, få akupunktur, Zen Shiatsu, Zoneterapi og andre kropsterapeutiske behandlinger.
Aura Migræne:
Aura migræne er en variant af migræne som ikke indebærer hovedpine smerte, men lammer kroppen delvist. Man kalder den for Aura migræne. Den starter med at det zik zak flimrer for øjnene, og man ser en blå plet i øjet. Derefter breder der sig en følelsesløshed til ganen og til sidst lammes talecenteret, og du kan rent faktisk ikke sige noget. Den motoriske bevægelighed bliver reduceret. Der opstår en tunghed i hovedet. Denne proces kan vare en 20 – 25 min. En sådan migræne varer typisk i en 2 – 3 dage.
Migræne med typisk auraer arvelig. Forældre, søskende og børn til personer med migræne med typisk aura har 4 gange øget risiko for at få migræne med typisk aura sammenlignet med hele befolkningen. Både genetiske og individuelle miljøfaktorer har betydning for denne øgede risiko.
Nyere studier har fundet flere gener, som giver en lille øget risiko for migræne med typisk aura. Betydningen af fundene er endnu ikke endeligt klarlagt. Det skyldes, at mange raske mennesker også har disse genforandringer.
Migræne med typisk aura er en sygdom, hvor man får migræne anfald med vekslende hyppighed. Imellem anfaldene har man ingen symptomer.
Man ved ikke, hvad der starter et anfald.
En lang række faktorer mistænkes for at kunne udløse migræne med typisk aura, men der savnes generelt videnskabelig bevis for dette. Eksempelvis nævnes chokolade, citrusfrugter, rødvin med mere at kunne udløse et anfald.
Den samme person kan dog på andre tidspunkter spise chokolade, citrusfrugter eller drikke et glas rødvin uden, at det udløser et anfald af migræne med typisk aura.
Stress nævnes også ofte som en udløsende faktor. Til andre tider kan samme person dog være udsat for tilsvarende stress uden, at det udløser anfald.
Man mener, at stærkt sollys, særlig forår og efterår hvor solen står lavt samt fysisk aktivitet, kan udløse anfald af migræne med typisk aura.
Med alderen får de fleste færre anfald af migræne med typisk aura. Mange får dem først efter de er fyldt 50 år.
Migræne hovedpinen bliver desuden ofte mindre udtalt med alderen. Dette skyldes formentlig en kombination af, at man bliver bedre til at håndtere anfaldet, og anfaldene i sig selv bliver mildere.
Anfald af migræne aura uden hovedpine bliver mere almindeligt med stigende alder og fortsætter livet ud. Ophør af menstruation er ingen garanti for, at migræne med typisk aura ophører.
Man kan godt have en Aura Migræne med en efterfølgende hovedpine. Men man vil altid enten have den ene eller den anden form.
Zen Shiatsu behandling for migræne
Det primære for en Zen Shiatsu terapeut er at identificere hvor der mangler energi. Man kalder det en Koy tilstand. Denne tilstand repræsenterer årsagen til kroppens ubalance. Der hvor der er for meget energi repræsenterer symptomerne. Denne tilstand kaldes for en Jitsu tilstand. Man arbejder med begge tilstande, men har det primære fokus på der hvor der mangler energi.
En Zen Shiatsu terapeut starter altid med at lave en Hara diagnose, dvs. man trykker forsigtigt i hele bughulen, og mærker de små spændingsforskelle der vil være i bughulen. Hvis man fejler noget vil ubalancen eller spændings forskellene være tydeligere, og meget lette at identificere. Det afgørende for at kunne adressere migrænen, er at finde det diagnoseområde, hvor der mangler energi. Når man har det, så har man også hele det mønster, som ligger bag migrænen.
De typiske reaktioner på behandlingen er at smerterne aftager.
De typiske reaktioner på behandlingen er at smerterne aftager.
Smerterne kan aftage kortvarigt, for så at tiltage dagen efter, og det kan føles som om det er blevet værre.
Men det er det ikke. Det er fordi der er kommet mere ro i kroppen, så ”larmer” smerten mere end normalt.
Det vil være ligesom om at kroppen siger, ”der er ikke nogen der skal lave noget om på mig” og stædigt fastholde en spændingstilstand, men dagen efter overgiver kroppen sig, og smerterne aftager.
Som regel går der længere og længere tid imellem migrænerne, og til sidst kan man forebygge i stedet for at kurere. Dvs. man kommer og får behandling før migrænen kommer.
Det kan være med intervaller af typisk hver tredje uge, lige før forventet menstruation, efter en arbejdsuge med nattevagter, eller en overstået eksamen osv.
De fleste af hovedpinerne eller migrænerne kan man aldrig få til helt at forsvinde. Men man kan lære sin krop så meget at kende, at man kan bede om hjælp (få behandling), eller selv foretage justeringer inden migrænen bryder helt ud.
Men de vil helt sikkert ikke have samme invaliderende styrke som tidligere.
Kun i ganske få tilfælde kan man blive helt fri for hovedpine/migræne. Det er som regel i de tilfælde, hvor man mindsker sin stress, holder op med at indtage det, som udløser migrænen, eller at den hormonelle balance, som regel ved smertefulde menstruationer, bliver genetableret.
Endelig i de tilfælde hvor man omlægger sit liv og ikke længere lægger pres på sig selv, så man går gennem livet med sænkede skuldre.
05.05.2019
Mange venlige hilsner
Copenhagen Shiatsu & Qi Gong School
Clauss Matteo Julian Gyllun
Gersonsvej 69
2900 Hellerup
+45 23 84 93 44